Hvad er Scientology?
Scientology er en kult. Hvis du kender Jehovas Vidner eller Indre Mission har du et godt udgangspunkt. Scientology er - desværre - bare værre på mange måder.
Utallige er døde med Scientologys indflydelse som direkte eller indirekte årsag. Nogle er døde i Scientologys varetægt, som direkte årsag af mangelfuld lægebehandling, men mange flere er døde med Scientology som indirekte årsag. Det kan være på grund af manglende behandling for kræft, eller den pludselige fratagelse af psykofarmaka, hvilket kan give ekstremt farlige situationer, hvor folk begår mord eller selvmord.
Utallige familier er ødelagt som følge af Scientologys "disconnection" politik. Kort fortalt kommer man ikke særlig langt i Scientology før man er nødt til at få hele familien med, ellers må man afbryde forbindelsen til dem.
Scientology påstår at de har 8 millioner medlemmer. Dette tal inkluderer dog alle der har været i kontakt med Scientology. Det reelle tal, vurderet af ex-scientologer, er derfor tættere på 50.000 medlemmer, og sansynligvis lavere.
Dette er blot et par eksempler på kultens uhyggelige metoder, som du kan læse mere om her. Nedenfor kan du se lidt om Scientologys historie og tro.
Dianetik - begyndelsen
I løbet af 40'erne er grundlæggeren L. Ron Hubbard flere gange citeret for følgende: "Writing for a penny a word is ridiculous. If a man really wants to make a million dollars, the best way would be to start his own religion." Det tog ham dog noget tid at gøre det.
I 1949 skrev Hubbard bogen Dianetics (Dansk: Dianetik), en bog på 180.000 ord, på seks uger. Den blev en stor succes, til dels fordi det var den første selvhjælpsbog. Desuden udkom den på det helt rigtige tidspunkt i forhold til den amerikanske økonomi. I august 1950 indtrak katastrofen imidlertid. I Los Angeles præsenterede Hubbard den første "Clear", Sonya Bianca, for 6000 interesserede. Når man er "Clear" har man - ifølge Hubbard - perfekt hukommelse. Publikum spurgte Bianca om forskellige spørgsmål, men hun kunne ikke svare på dem. End ikke farven på Hubbards slips kunne hun huske, og det førte til masseudvandring og forretningens kollaps over det følgende år.
Scientology - 2. forsøg
I 1952 blev Scientologi offentliggjort. Scientologi bygger på grundlaget fra Dianetik. Målet med Dianetik er at fjerne 'engrams' - dårlige minder der negativt styrer ens handlemønster. Scientologi derimod prøver at 'rehabilitere individets spirituelle natur, så han kan nå sit fulde potentiale.' Ordet Scientologi er bygget op af det græske 'Scio' og 'ologi', og betyder 'Læren om viden'. Oprindeligt var Scientologi sekulært, altså ureligiøst. I 1953 definerede Hubbard dog Scientologi som en religiøs lære, og i 60'erne redefinerede han Scientologi til at være en 'religiøs filosofi', og medarbejderne begyndte at bære præstetøj.
Troen - Dianetik
Ifølge Dianetik styres ens adfærd af dårlige oplevelser man har haft tidligere. Nogle måske endda inden man blev født. I Dianetik behandler man disse "engrammer", der styrer ens liv negativt. Det kan måske være en oplevelse der gjorde en jaloux, hvilket gør at man efterfølgende bliver jaloux igen. Hubbard siger i Dianetik at hvis man behandler den første instans af et givent problem vil hele problemet gå væk. Altså bliver man ikke jaloux igen. Når man har fjernet ("clearet") alle disse engrammer er man blevet Clear.
Bemærk at der ikke kun kan behandles følelsesmæssige ting som jalousi, men også fysiske skavanker som allergi eller gigt påstår Hubbard kan kureres. Dette er for så vidt korrekt, da visse problemer kan skyldes psykosomatiske forstyrrelser. Dianetik er en slags hypnose, og man bliver kort fortalt hypnotiseret ud af sine problemer. Dette virker selvfølgelig kun på en mindre gruppe patienter, da det ikke kan kurere reelle fysiske lidelser som gigt, eller reelle psykiske lidelser som depression.
Troen - Scientology
I modsætning til religioner som Kristendommen eller Islam, hvor man kan læse biblen nårsomhelst, skal man i Scientology introduceres langsomt. Der er 18 grundlæggende bøger, mange flere avancerede, og 3000 forelæsninger. Det følgende er en kort opsummering af de vigtigste punkter.
Sjælen (Thetan på scientolog-sprog) er, ifølge Hubbard, udødelig. Kroppen er blot et hylster, som sjælen opholder sig i nu. Når man dør finder sjælen en anden krop at bo i, og man glemmer alt om sine tidligere liv. Hver enkelt sjæl skabte sig selv ved universets begyndelse, ved ren viljestyrke. Altså kan man også have engrammer (se ovenfor) fra tidligere liv der skal fjernes.
Når man når til niveauet OT3 finder man ud af sandheden om alle vores problemer. De forudgående øvelser finde kun da de er nødvendige for at kunne gå sikkert gennem "ildmuren" som dette niveau kaldes. Ellers vil man få lungebetændelse og med stor sansynlighed dø. På OT3 får man historien om Xenu, leder af vores del af galaksen for 75 millioner år siden. Han havde et problem, da de 76 planeter han styrede led af massiv overbefolkning (178 milliarder i gennemsnit). For at løse dette problem fik han hjælp af psykiatrene til at indkalde alle til skatteinspektion. I stedet blev de dog frosset ned og sendt til en planet ved navn Teegeack (den vi nu kender som jorden) i rumfly der præcist ligner McDonell-Douglas DC-8 fly, bare med raketmotorer. De 13.000 milliarder aliens blev lagt rundt om jordens største vulkaner, som blev sprunget i luften med atombomber. De 13 trillioner sjæle blev suget op i gigantiske støvsugere, og fik implanteret vildledende data om Gud, Djævelen, Jesus, Mohammed, Buddha og så videre.
Disse herreløse sjæle farer rundt på jorden og sætter sig fast på os. Hvis du eksempelvis har ondt i skulderen er det fordi der sidder en på din skulder. De kan også forårsage ulykker. Pointen her er at Scientology tror at lægeverdenen ikke har svaret på kroppens problemer. Faktisk er det værre end det, da psykiatrene er i ledtog med lægemiddelfirmaerne om at få lægerne til at dope dig med diverse piller. Holocaust var slet ikke en syg handling af en syg leder, den var skabt af lægemiddelfirmaerne i ledtog med nazisterne, da de manglede forsøgspersoner. Derfor, hvis du er psykisk syg, har kræft eller HIV får du intet ud af at tage imod lægernes behandling, de pumper dig blot med piller og hjernevasker dig.